Ved at bruge denne side acceptere du brugen af cookies.

Læs mere

Del via:

Analyse af Køjesenge af Katrine Marie Guldager

Analyserende artikel om novellen Køjesenge, skrevet af Katrine Marie Guldager.

Redigeret: 2017-09-02 14:08

Følgende er et eksempel på en dansk opgave, efterfulgt af en besvarelse til opgaven.

Skriv en analyserende artikel om Køjesenge af Katrine Marie Guldager. Din artikel skal indeholde en analyse og fortolkning af Køjesenge, hvor du bl.a. analyserer personernes relationer til hinanden. Du skal desuden forholde dig til tekstens tema. Hvis du har tid skal du også lave en perspektivering. I perspektiveringen skal du inddrage enten Hun snød mig til sidst af Katrine Marie Guldager eller interviewet Hvordan lever vi med de familier, vi har?

Opgavebesvarelse: Analyserende artikel om Køjesenge

Køjesenge er en novelle skrevet af Katrine Marie Guldager, og udgivet som en del af novellesamlingen ”Nu er vi så her” i 2009.

Handlingen er centreret omkring problemer i familien, og stiller særligt skarpt på de enkelte familiemedlemmers relation til hinanden. Temaet for novellen er social arv, med udgangspunkt i barndommen, og familien som en afgørende faktor for det fremtidige voksenliv – men ikke mindst tilfældige begivenheder, der kan påvirke familien udefra.

Fortællere, og dennes forhold til ”Jeg’et”

Læseren bliver ført igennem historien, af en unavngiven ”Jeg” fortæller, der beskriver miljøet og handlingen fra sin egen synsvinkel. Dvs. Vi har udelukkende, at gøre med en 1. persons fortæller. Virkningen er den, at det giver læseren indtryk af, at læse en autentisk beretning.

Fortælleren ligger ud med et tilbageblik på sin barndom, en beskrivelse af miljøet, og af hendes forhold til søsteren.

Placering, datering og miljø

Handlingen tager udgangspunkt i et tilbageblik, med rødder i Hillerød i 1977, og strækker sig over nogle år – sandsynligvis ikke mere end 7-15 år. Det kan begrundes ved, at der er tale om overgangen fra barn til voksen, og så ligger søstrene stadig i køjeseng.

Det oplyses at barndomshjemmet, blev kaldt for ”Østerled”, og var opført, som en del af en bebyggelse på 27 andre huse.

Senere flytter søstrene i lejlighed sammen, og efter noget tid sammen flytter de hver til sit. De har sandsynligvis ikke boet meget længere, end 2-3 år i samme lejlighed.

De tilfældige begivenheder

Det oplyses tidligt i teksten, at en pyroman er aktiv i området. Det førte til, at fortælleren og hendes søster, citat: lå søvnløse om natten.

Det kan tyde på, at forfatterens hensigt har været, at vise hvordan, begivenheder i omverdenen kan påvirke familier – særligt børnene.

De indbyrdes forhold

Vi får også at vide, at forældrene skændtes om natten, og at nogle venner til søsteren, i den sammenhæng, har boret et hul i vægen ind til forældrenes soveværelse, for at gøre det muligt for de to søstre, at lytte med på skænderierne.

”Jeg kan stadig huske fornemmelsen af at ligge i et mørkt rum sammen med min søster og lytte.”

Senere flytter søstrene sammen i en lejlighed; her har de vilde druk fester, og smadre på et tidspunkt et akvarium – det er desværre dårligt skrevet i teksten, så vi må nødsage os til, at sandsynliggøre årsagen.

Forældrene fortsætter tilsyneladende med, at skændes. Det kan tyde på, at forfatterens hensigt har været, at få søstrene – måske særligt jeg’et – til fremstå som påvirket af forældrenes karaktersvagheder.

Vi får eksempelvis oplyst, at søsteren gifter sig med en IT programmør, imens "jeg’et" tager til Uganda, sammen med en mand, Benny, i 3 år som ulandsfrivillige. Tilsyneladende er de ikke gift, hvilket indikere en risikabel grad af spontanitet. Det kan tyde på en, pludselig irrationel forelskelse, sammen med en grad af fortrængning.

Søstrenes forhold er til sidst, tilsyneladende ikke venskabeligt, dersom søsteren siges at få det skidt, når ”jeg’et” har det godt. Det forstærker også billedet af et ”jeg”, der er kørt fast i sit liv, og fortrænger sine udfordringer. Eksempelvis ved at arbejde som frivillig – på et tidspunkt hvor hun måske burde koncentrere sig om ting, som er vigtigere for hendes egen fremtid.

Andre ligende tekster

Af samme forfatter kan nævnet ”hun snød mig til sidst”. Da den indeholder nogle af de samme elementer, som vi støder på i ”Køjesenge”, er den god at sammenligne med. Her mister ”Jeg’et” eksempelvis også forbindelsen til søsteren.

Temaet i de to noveller minder meget om hinanden, hvor begge beskæftiger sig med den sociale arv, som man for med sig fra barndomshjemmet.

Citat: ”Min søster ser jeg ikke så meget til.” – (Hun snød mig til sidst)

Eksterne henvisninger

  1. http://www.forfatterweb.dk/oversigt/zguldager00 - Katrine Marie Guldager