Analyse af Det første møde

En novelleanalyse af Det første møde, måske den kan være til hjælp for andre som analysere samme novelle.

6482 visninger

Edited: 2021-04-09 09:42

Novelle skrevet af Tove Ditlevsen i 1944.

Komposition

Teksten starter ”in medias res”, altså inde midt i et handlingsforløb. Vi kender ikke meget til hovedpersonernes fortid, dog kan vi foretage nogle kvalificerede gæt ud fra teksten; men dersom historien sandsynligvis er fiktiv, så vil det ikke give mening at analysere meget på hovedpersonerne – jeg vil alligevel forsøge at komme lidt ind på det under personkarakterstikken.

Handlingsforløbet er stillet kronologisk op, og udspiller sig som et resultat af ”det første møde” imellem en dreng og en pige.

Fortællingsformer

Fortæller vinklen er en altvidende 3-persons fortæller. Fortælleren giver os både en udpenslet beskrivelse af miljøet, rummet, og et indblik i Pigens og Drengens indre tanker. Der bliver anvendt billeder og sammenligninger i teksten til at forme, forstærke og danne stemningsindtryk.

”Han ringede lidt med cykelklokken, ikke meget, for hvis hun alligevel ikke var hjemme…”

Forfatteren er inde i hovedet på drengen, og forsøger derved at give os indblik i hvad drengen oplever i øjeblikket. Virkningen er den, at vi allerede tidligt begynder at danne os et billede af drengens personlighed. Vi kan tidligt i teksten konkludere, med en stor grad af sikkerhed, hvad resten af teksten handler om ud fra en hurtig sandsynlighedsberegning ud fra tidligere erindringer. M.m.

Tidsbestemmelse af handlingsforløb

Handlingen udspiller sig nok et sted imellem årene 1920-1930, det med overvejelse af at de tilsyneladende kan komme på bakken for 2 kroner. Pigen:

”Jamen jeg har 2 kroner”

Personkarakteristik – drengen

Drengen fremstår som værende halvt usikker, forsigtig i hans måde at ”ringe stille med klokken” imod vinduerne. Tilsyneladende er han ligeglad med pigen, og tænker kun på at ”få en is med børge”, eller på om hun nu også holder, hvad hun har lovet. Ud fra denne afstumpede opførsel, så kan man godt få samme indtryk som pigen.

”Og han fik hende faktisk kun til det, fordi Børge og alle de andre havde prøvet det…”

Drengen har heller ikke nogen penge, når pigen spørger, om de skal tage på bakken. Her er det pigen som må lægge ud, hvilket kunne indikere at drengen er en arbejdsløs dovenkrop. Det bliver forstærket af hans dårlige sprogbrug, og ringe evne til at udtrykke sig i sociale situationer. Hans håndtering af Pigens udtryk af usikkerhed er meget fjendtlig:

”Der er faneme ingenting at være bange for”

Drengen lader også til at tænke mere på mesterens datter, Jonna, end at han tænker på pigen; og den reaktion burde vel egentlig have fået hende til at gå sin vej – men da de deler visse karaktersvagheder, så vælger hun alligevel at blive. Det vil jeg sige, er en meget negativ, men virkelighedstro skildring.

Tvivlen og ensomheden gjorde hende ydmyg – fortælleren er her inde i hovedet på pigen.

Personkarakteristik – pigen

Pigen udtrykker usikkerhed og tvivl ved situationen; men det er en finere usikkerhed end drengens – som bare lader til at tænke på ham selv. Pigen ønsker nemlig at forbedre drengens opførsel – meget naivt – men det indikere at hendes hensigter er finere end drengens, og at hun ikke bare tænker på sig selv. Imidlertid forstår hun ikke årsagen til hendes tvivl, og vælger alligevel at bruge tid sammen med drengen – som selvfølgelig ikke har vist skyggen af stabilitet eller troværdighed. Eller man kan sige, hun vælger at håbe på det bedste – hvilket måske også til dels kunne skyldes presset fra drengen.

I et vanvittigt øjeblik, kan man hurtigt komme til at træffe nogle beslutninger, som man senere fortryder. Netop den fortrydelse udtrykker hun ved at løbe grædende ind imellem træerne.

Novellens slutning

Novellen slutter meget åben, og det er umuligt at konkludere med sikkerhed hvad der er foregået ud fra teksten. Men forfatterens intention har nok været, at give os det indtryk, at hovedpersonerne har haft samleje – hun har bare ikke ønsket at sige det direkte.

Slutningen lader til at være negativ betonet, og giver læseren en god skildring af hvordan unge mennesker, nemt kan komme til at kaste sig ud i situationer som de senere fortryder. I det her tilfælde er det nok mest Pigen som vil fortryde hendes forhold til drengen – som hun tænker om:

”Han bandede bare så meget, og hade nok en masse dårlige kammerater”

Rummet – hurtigt, og overfladisk formuleret

Rummet forekommer at være rigt beskrevet, og optræder næsten som en slags overgangs effekt fra en sene til en anden. Eksempelvis bliver omgivelserne på bakken beskrevet på den måde at der lyder råb og musik, ligger affald på jorden, brækkede isbægre og chokoladepapir. Rummet bliver beskrevet i romantiserede billeder. Eks.:

”Jeg er nu lidt bange, sagde hun, med en lille hjælpeløs latter, der standsede bræt, og blev hængende i skovbunden”

Selvfølgelig kan en lyd ikke blive hængende i skovbunden. For det første kan noget ikke hænge opad, og for det andet vil skovbunden reflektere en stor del af lyden :-P

”Eremitageslottet lyste hvidt og forladt, endnu med et svagt solfladeskær over det spinkle tag”

Romantiserende. Stemningsgivnde.

Fortæl os hvad du tænker:

Signe Caroline Bonne

i min mening er fremstiller Tove Ditlevsen meget tydeligt hvordan de to unge menneskers seksualitet er så tabubelagt at ingen af dem ved hvordan der skal ageres og drengen er derfor ikke klar over hvordan han gentagende presser hende til sex, som hun havde "lovet" ham. og Pigens seksualitet er så tabubelagt at hun konstant skal komme med undskylninger for hans opførsel, og tænker bare at det sex han ønsker skal overstås og så kan de måske blive kærester og alt hvad hun drømmer om, men hun gør det flere gange tydeligt hvordan hun er næsten rædselslagen og jeg vil bestemt sige at hele episoden tydeligvis er voldtægt. også i måden hun bliver beskrevet som en bange kanin som venter på at det er overstået, og hvordan han ikke ser hende som et menneske imens.

  1. Hvordan du lettest analysere en novelle, eller anden relevant tekst.
  2. En analyse af novellen Hun snød mig til sidst.
  3. Følgende er en analyse jeg foretog af As breve på min skole, måske kan den være til hjælp for andre.
  4. Analyserende artikel om novellen Køjesenge, skrevet af Katrine Marie Guldager.

Flere i: Novelleanalyse