Råolie
Nyttig viden om råolie og anvendelsen af olie som energikilde.
Edited: 2017-06-13 06:31
Råolie består består af en blanding af brint (H) og kulstof (C), og kaldes på for kulbrinter eller carbonhydrider. Grundstofferne er også er kendt som Hydrogen og Carbon.
Det er antallet af hydrogen og carbon atomer, der bestemmer om vi har med olie eller gas at gøre.
Olie høre til de såkaldte fossile brændstoffer, sammen med eksempelvis kul og gas, men Olie bliver, blandt andet, også brugt til produktion af forskellige produkter inden for den kemiske industri, herunder plastik.
Normalt kan olie ikke bruges i dets rå-tilstand, og derfor skal det igennem en destillations process på et olieraffinaderi. Her bliver olien delt op i højere grupper, eller såkaldte fraktioner, hvoraf en del går til fremstilling af forskellige produkter, herunder plastik.
Olie som brændsel
Når olien bliver anvendt som brændsel, vil den normalt indgå i en ufuldstændig forbrænding grundet mangel på ilt og varme. Ved ufuldstændig forbrænding dannes der kulmonoxid og sod. Begge dele er sundhedsskadeligt ved indånding.
Sod, som er en del af luftforureningeningen i store byer, menes at kunne forårsage luftvejssygdomme hjertekarsygdomme, forskellige former for kræft og diabetes. En stor del af den sod der er tilstede i luften, stammer fra bilernes udstødning, brændeovne, eller afbrænding af kul, olie eller gas på kraftværker.
Kulmonoxid, også kendt som kulilte eller carbonmonoxid, er dog heller ikke helt ufarligt at indånde. Indåndes den i større mængder, eller over længere tid, kan der opstå forgiftnings tilstande. Det har eksempelvis været kendt for dårligt tætnede brændeovne, hvor kulilteene har kunne sprede sig frit i huset.
Olieforekomster og dannelse
Da der normalt vil gå meget lang tid før Olie dannes naturligt, høre det under de såkaldte ikke-fornybar natur ressourcer. Det er dog muligt at fremstille Olie kunstigt, men en overgang til renere energi former, vil dog stadig være at foretrække af miljømæssige årsager.
Naturligt mener man at olie bliver dannet under såkaldte anerrobe forhold – altså under forhold uden tilstedeværelsen af ilt. Det sker ved aflejringer af organisk materiale på havbunden, som finder sted over meget lang tid, hvor der bliver lagt lag på lag. Efterhånden som de første lag kommer længere ned, dannes der olie, og i nogle tilfælde også gas, under det store tryk ovenfra, og den høje varme i undergrunden.
Selve dannelsen foregår i såkaldte kildebjergarter, hvorfra den dannede olie og gas vil bevæge sig opad, hvor den bliver fanget i en Oliefælde. Der tales også om forskellige typer af fælder, hvor olien kan blive fanget. De har dog tilfælles, at der skal en seglbjergart til at stoppe olien, for at den ikke siver ud i havet.
Den fangede olie eller gas vil blive ophobet i en reservoirbjergart, dvs. en bjergart med tilstrækkelig mange hulerum (porøsitet), til at den kan opbevare olien. En anden ting der også indvirker på reservoirbjergarten, er forbindelse imellem hulerummene i bjergarten (permeabilitet).
Fortæl os hvad du tænker: