Sådan Gør Du En Langsom Computer Hurtigere

En langsom computer kan ofte gøres betydeligt hurtigere ved at foretage enkelte ændringer eller opgraderinger.

1607 visninger
d

Af. Jacob

Edited: 2017-06-26 16:42

Standard artikel billede, med Beamtic logo.

Mange af os kender til problemet med en pludselig langsom computer. Vi har måske haft den i et stykke tid, og pludselig bemærker vi, at den er blevet langsommere, end da vi købte den. Normalt er det faktisk ikke tilfældet, at selve computeren er blevet langsommere. Hvis vi har haft den meget længe, så er det nærmere de programmer vi bruger, som er blevet mere krævende. Det kan også være, at vi har installeret et nyere operativsystem, som er mere krævende end det computeren blev født med.

Årsagerne til en langsom computer kan være mange, men fælles for de fleste er dog, at vi kan forbedre ydelsen markant, uden at vi behøver at opgradere hardware, eller købe en ny computer. Et meget almindeligt problem for nye computere er, at fabrikanten ofte pre-installerer en masse udnødvendige programmer, som ofte er konfigureret til at starte sammen med Windows, når vi tænder computeren. Ikke nok med at disse programmer gør selve opstarten langsom, de køre ofte videre i baggrunden, efter Windows er startet, og optager CPU og RAM. Hvis du kun har 4-8 GB, så kan du, afhængigt af hvad du laver, hurtigt løbe tør for hukommelse.

Unødvendige baggrundsaktiviteter i Windows 10

Desværre er det sådan, at vi ikke længere kun skal være på vagt overfor såkaldt "bloatware" fra fabrikantens side, nu skal vi, også holde øje med ting som er indbygget i Windows. Dette afsnit er mest aktuelt for dem som har installeret Windows 10 på en lidt ældre computer, eksempelvis med en mekanisk harddisk og begrænset mængde RAM.

Et meget almindeligt problem i Windows 10 er en nær konstant disk aktivitet eller meget høj CPU brug. Det skyldes primært funktioner som er indbygget i Windows, og som egentlig ikke gør tilstrækkelig gavn til, at du skal have dem aktiveret. Du har måske bemærket, at harddisken i din computer kommer med læse/skrive lyde, og samtidig bliver computeren gerne langsommere. Nogle gange er effekten lille, andre gange tager det flere sekunder, eller mere, før computeren reagere igen.

SuperFetch bliver brugt til at indlæse data til ofte-benyttede programmer, og burde gøre at dine programmer starter hurtigere. Det har dog den modbydelige bivirkning, at din computer starter langsommere op. Det kan også forsage høj disk aktivitet imens data indlæses i computerens RAM, hvilket generelt kan gøre din computer langsommere. Løsning: Udskift din mekaniske harddisk med en moderne SSD harddisk. Det burde totalt eliminere problemet. Alternativt kan du slå SuperFetch fra.

Søgeindeksering køre ofte i baggrunden, og forsager høj disk aktivitet, hvilket gør din computer langsommere. Løsning: Udskift mekanisk harddisk med en SSD, eller slå søgeindeksering fra, hvis den giver dig problemer.

Telemetry er kendt for, at forsage høj CPU brug og disk aktivitet i perioder. Løsning: udskift mekanisk harddisk med SSD. Alternativt kan du slå Telemetry fra.

Baggrundsprogrammer fra fabrikanten

Det har længe været populært i blandt PC-fabrikanter, at pre-installerer diverse programmer på en ny computer. Sandsynligvis fordi fabrikanten derved får "point" hos dem som udvikler programmerne. Ofte er det dog helt ubrugelige programmer, som ikke engang kan konkurrere med gratis-programmer som du kan hente på internettet.

Det er en respektløs praksis, som forvirre brugerne der desværre ofte tror, at programmerne har et nyttigt formål. Jeg har selv oplevet, at der er blevet installeret software til at vælge trådløs wi-fi forbindelse, afspille DVDer, og installeret antivirus trial versioner. Det er vigtigt at man er opmærksom, og ikke acceptere hvad som helst. Man kan eksempelvis godt installere en lyd-driver, uden at installere softwaren til lydkortet (som ofte bare er unødvendigt bloatware).

Mange programmer er indstillet til at starte med computeren, og vil også optage hukommelse efterfølgende. Det kan derfor have stor indflydelse på ydelsen, hvis man fjerner unødvendige programmer som køre i baggrunden. I reglen skal et program kun køre i baggrunden, når du selv bruger det til noget. Hvis du kun har 4GB RAM, eller mindre, så vil du med stor sandsynlighed opleve en forbedring, om ikke andet, i hvert fald på opstartstiden.

Det skal kort nævnes, at man med fordel kan udskifte en mekanisk harddisk med en SSD harddisk, da det vil give en gammel computer et betydeligt boost. Det anbefales dog også at opgradere til mindst 8GB i RAM, til normalt brug (4+ browser tabs, plus enkelte andre programmer).

Malware

Jeg ville ønske, at folk undlod at snakke om malware, når de har en oplevelse af, at deres computer er blevet langsommere, fordi jeg mindes faktisk ikke at have oplevet det en eneste gang, og jeg har hjulpet mange med deres computere. Det kan godt være de har fået lidt uønskede reklamer, eller at deres browser er blevet hijacked. Det har dog ikke været noget, som har gjort deres computer langsommere, men det bidrager alt sammen til en, måske i forvejen, dårlig oplevelse.

Det værste er faktisk den software som fabrikanterne pre-installerer på deres kunders computere, og så selvfølgelig indbyggede "features" i Windows, som specielt ældre computere ikke kan håndtere særligt godt.

En forholdsvis billig opgradering, som kan have stor betydning for ydelsen, vil være at udskifte gamle mekaniske harddiske med SSD harddiske.

Konklusion

Som du sikkert kan fornemme, så er der helt utroligt mange ting i Windows 10, som kan gøre din computer langsommere. Jeg er selv både overrasket og irriteret over det. Selv når computeren ikke laver noget, så er der stadig baggrundsaktiviteter indbygget i Windows, som nærmest voldtager din harddisk og CPU. Måske er Windows 10 tiltænkt SSD harddiske? Flere baggrunds-ting i Windows kan med fordel slås fra, uden betydelige negative bivirkninger. Hvis man senere skulle fortryde, kan man altid slå dem til igen. Jeg antager at mange af de nævnte problemer i denne artikel, har størst indvirkning på ældre computere, med mekaniske harddiske, og med begrænset mængde RAM. Men dem er der stadig mange af, så det er underligt Microsoft ikke har løst problemerne endnu. Jeg har selv set flere ældre computere med samme problemer, så de må være forholdsvis almindelige.

Problemet med konstant disk aktivitet i Windows 10 har særligt irriteret mig, fordi de ikke burde forekomme, og det har ikke altid været muligt, at spore præcis hvad det er der foregår. Egentlig er det ikke konstant, men nærmere i lange perioder af op til flere minutters varighed. Dog lader det til, at der næsten konstant er en meget lille skrive/læse aktivitet, som ikke burde være der, når computeren ikke laver noget.

Jeg må også konkludere, at 4 GB i RAM ikke er nok i dag, selv ikke ved almindeligt brug (YouTube, Office. Osv.). Alene en web-browser kan nemt nærme sig 1GB i hukommelse, og hvis man samtidig har bare et andet hukommelses-tungt program kørende, så vil computeren begynde at swappe på harddisken, hvilket i de værste tilfælde kan få den til at fryse fast midlertidigt, og i de bedste, bare at virke langsom. Windows 10 bruger også en del hukommelse.

Fortæl os hvad du tænker:

  1. Almindelige årsager til fast-frysninger på en computer, inklusiv skærm og mus.
  2. Hvis du har en mekanisk harddisk, så skal du overveje at købe en SSD. Har du kun 4GB i RAM, så skal du opgradere til mindst 6-8GB.

Flere i: Computer Optimering