Brugerne er Produktet på Facebook – Men er Det Udsagn nu Også Korrekt?

Nej. Brugerne er ikke produkter hos Facebook, og hold nu op med at sige det hele tiden. Det er ikke konstruktivt.

340 visninger

Edited: 2021-04-09 09:36

Os som er teknologi-interesserede, vi har måske bidt mærke i det her udsagn i medierne: Du, som en Facebook bruger, er ikke kunden, du er produktet.; udsagnets præcise oprindelse er ukendt for mig, men kan spores til før Facebook blev til. Det uheldige det er, at det ikke bidrager med noget konstruktivt; det er dog blevet meget populært i blandt Facebooks kritikere.

Selv hvis vi antager, at udsagnet er sandt, vil det så virkeligt gøre en forskel? Udsagnet har måske fået en negativ betydning, fordi det er blevet brugt til, at kritisere Facebook; men selv hvis det var sandt, så mener jeg ikke det nødvendigvis er noget dårligt — vi kan jo meget tydeligt se, hvor stor værdi sociale medier, som Facebook, tilføjer til vores samfund. Om det er sandt eller falsk er måske et fuldstendigt irrelevant spørgsmål, og en distrahering fra vigtigere emner.

Mest af alt, så syntes jeg dog det minder om noget et lille barn ville sige, når barnet ikke kan få sin vilje, eller vil skabe lidt drama for at virke mere overbevisende. Det er ikke rigtigt noget argument i sig selv. Hvis du føler dig som et produkt, så syntes jeg derfor du skal holde det for dig selv, og lade være med, at påstå vi andre også er produkter. Jeg føler mig ikke som et produkt, og der skal meget til for, at du kommer til at ændre min mening.

Facebook er et kompliceret socialt medie, som primært får deres indtjening ved at vise reklamer; de tilbyder en række af forskellige produkter, både til almindelige brugere, og til virksomheder. Ligesom Google, så bruger Facebook dog teknologi til anonymisering af brugerdata. Dvs. Der er som udgangspunkt ikke nogen som får lov til at købe vores data — det er meget vigtigt at slå fast, da der har været en del misinformation omkring netop det.

Hvorfor du ikke er produktet

Facebook består af flere sociale-produkter; Facebook er udviklet af mennesker — til mennesker. Forretningmoddellen, som er reklamebaseret, gør det på nuværende tidspunkt muligt at tilbyde produkterne gratis til brugerne. Det har haft den positive konsekvens, at brugerne ikke er adskilt af deres økonomi; hvis i stedet vi skulle betale for at bruge Facebook, så kunne det få mange til at undgå at oprette sig, simpelthen fordi de ikke har råd til det. Det kan specielt have negative konsekvenser i disse tider med koronavirus og lockdowns, hvor folk ellers ikke har mulighed for at vedligeholde deres relationer.

Antageligvis vil et abonnement ikke komme til at koste ret meget — i første omgang — men det vil være fristende for Facebook at hæve prisen på et abonnement over tid; specielt da de kun har begrænset konkurrence. Det ville gå værst udover de fattige, og muligvis også fattige lande. Omvendt er der heller ikke så mange penge i reklamer i de fattige lande, og det betyder faktisk, at de rige lande indirekte kan være med til, at tilbyde Facebook, som platform og teknologi, til de fattige lande — og det må man da sige er en god ting.

Fakta. Facebook arbejder også på noget de kalder "Free Basis" til de fattige lande, som giver gratis adgang til forskellige services på internettet. Det kan man læse mere om her: https://connectivity.fb.com/free-basics/

En af de nyeste grene på stammen finder vi i form af Facebook Dating, som også er et gratis service. Her har de traditionelle dating apps og hjemmesider længe udnyttet deres brugere, og krævet betaling for deres services, uanset om brugerne fandt hvad de søgte eller ej. Det er en ting, som samtidig har skabt en uretfærdig ulighed, fordi det kun har været de folk, som har haft råd til at betale for medlemskabet, som har kunne være rigtigt med.

Noget af det, som er med til at gøre abonnementsmoddellen så populær, det er at den nærmest skaber penge ud af den blå luft. Der har også været skræk-eksempler på store annulleringsgebyrer, hvis en bruger annullere deres medlemskab — det oplevede jeg eksempelvis selv med Adobe pakken, og det kan være ekstra hårdt som fattig studerende.

Er en betalingsmodel mere profitabel?

Facebook, og deres investorer, har formegentlig ikke en direkte økonomisk interesse i at undgå en betalingsmodel.

Hvis vi ser på det med investeringsøjne, så vil en betalingsmodel potentielt være mere profitabel. Vi ser eksempelvis hvordan Apple har udviklet et ry for, at kræve vilde overpriser for deres produkter. På samme måde kunne Facebook også presse prisen på et abonnement opad. Facebook har et utroligt godt brand, og deres produkter er elsket af brugerne. Mennesker er simpelthen afhængige af at være sociale, så der vil sandsynligvis være en rimelig tolerance, i blandt dem som har råd, i forhold til prisstigninger.

Hvis moddellen skulle ændres, så kunne man måske endda kombinere en betalingsmodel med en reklamemoddel, for at maximere investorernes afkast. Uanset hvad vil brugernes data nemlig alligevel vil være tilgængelig på serverne — og der er faktisk ikke rigtigt noget godt argument for, hvorfor de data ikke skulle bruges til noget i anonymiseret form. Videnskaben kunne eksempelvis også have glæde af data'en i anonymiseret form.

Da vores personlige data stadig vil være tilgængelige på serverne, så det vil ikke magisk løse problemerne med misbrug af vores oplysninger. Samtidig skal vi også huske på, at vores data kun vil blive brugt til at målrette annoncer i anonymiseret form.

Anonymiseringsteknologi

Nøgleordet er anonymiseringsteknologi; det er noget, som bliver brugt af virksomheder, til at anonymisere personlige data, sådan at de kan blive brugt til målretning af annoncer. I grunden er der nok tale om nogle simple tiltag, så det lyder lidt voldsomt og teknisk, men jeg tror faktisk det kan være et vigtigt værktøj til at udnytte de her data på forsvarlig vis.

Anonymiseringsteknologi er ikke perfekt, men den er god nok, og den bliver stadig gjort bedre af teknologivirksomhederne. Med øget gennemsigtighed omkring hvordan vores data bliver opbevaret og brugt, så er jeg sikker på, at vi kan hente det bedste fra to verdener, og samtidig have glæde af annonceringsmulighederne på sociale medier.

Vi skal passe på med at save den gren over, som vi selv sidder på. Det er ikke kun store virksomheder som Facebook og Google der nyder godt af reklameindtægter, det er også private bloggere; de sidste år har gjort det sværre for bloggere at tjene penge, og det er nok os, som det går hårdest udover; vi tjener ikke nok til, at det kan blive overskudforretning for os, hvis vi samtidig skal betale udviklere til at implementere cookie-samtykke løsninger.

Tjener Facebook penge på misinformation?

Det tror jeg godt vi kan svare nej til. Det er ikke deres intention; og at påstå andet vil, i bedste fald, være forkert. Vi skal ikke sprede grundløse rygter, bare fordi der har været nogle enkelte skandalesager; stort set alt ny teknologi har udfordringer. Hvis sociale medier tjener penge på misinformation, så er det altså nærmere en utilsigtet bivirkning af, at rigtigt mange forskellige mennesker bruger samme platform. Facebook er klart i blandt dem, som er bedst udrustet til at kunne håndtere det.

Sociale medier har haft problemer med falske nyheder og konspirationsteorier; folk har opdaget, at de kan misbruge de sociale medier til at sprede løgn og misinformation. Jeg har selv slettet et par venner over det, og jeg har set, hvor stor skade det kan gøre i venskaber og ægteskaber. Det kan vi se med eksempelvis QAnon; i "QAnon Anonymous" grupper, deler folk deres negative oplevelser med konspirationsteorier, og flere har stået frem, og fortalt om, at det ligefrem har været årsag til skilsmisse. Man kan så spørge de her "Q" følgere, om deres besættelse har været det hele værd? Men måske er det også os andre, som ikke har været tålmodige nok.

Facebook er dog en relativ ny platform for de her ting; tidligere har de holdt sig i internettets små ukendte, mørke, gyder. Nu er QAnon dog blevet bortvist til gyderne igen, og det samme med David Icke og Alex Jones — når vi skære hovedet af slangen, så går det meget nemmere med, at begrænse løgn og misinformation i at sprede sig.

Et større problem er den politiske modstand imod, hvad de kalder "censur" på sociale medier; vi taler nemlig ikke om decideret censur, så det er en meget grov fejlslutning at påstå det. Når opslag bliver markeret på et socialt medie, så kan brugerne hurtigt og nemt bekræfte, om en beslutning har været korrekt. Her er gennemsigtighed selvfølgelig vigtig for, at vi kan stole på de sociale medier. Der vil dog oftest være et lille link, eller flere, til uafhængige fact-tjekker artikler, som flittigt piller de værste påstande fra hinanden. Man kan stadig vælge at se opslaget, så der er absolut ikke tale om censur. I USA er det et meget stort problem, at politikere, ikke forstår hvordan teknologien fungere. Det har vi set med blandt andre Ted Cruz, som har angrebet sociale medier med udokumenterede anklager om censur.

Heldigvis er de sociale medier begyndt at markere falske opslag, og det tror jeg faktisk, vil være en stor hjælp. Det vil gå den modsatte vej, hvis de blev forhindret i det fra politisk side.

Fordele ved annoncering

Som Facebook også selv har fremhævet, så er der store fordele for både private og virksomheder, ved at kunne annoncere igennem Facebook; det syntes jeg også er vigtigt at huske på, hvis man, som mig, er kritisk overfor reklamer. Det har altså nogle positive konsekvenser, som vi nok ikke vil være foruden. Derfor burde det også være teknisk muligt, at opnå en balance imellem respekt for privatlivet og annoncørenes interesser.

Det som kan være irriterende, det er når vi ser annoncer som ikke er relevante.

Som bruger har jeg generelt en god oplevelse af Facebook's reklamer — de er nemlig ofte utroligt relevante, og deres placering i newsfeeded gør nærmest, at de bliver betragtet som en del af siden. Det med undtagelse af de irriterende reklamer om konspirationsteorier, eller video-reklamer som afbryder videoerne — men derudover syntes jeg ikke reklamer på Facebook er specielt irriterende.

Det er meget værre på visse nyheds-sider, herunder TV2 og CNN, hvor der både kan være animerede reklamer i højre og venstre side af skærmen, for ikke nævne "roll-down" reklamen i headeren på CNN. Det kan nemlig få min ældre bærbar til helt at fryse fast.

Facebook er specielt gode til at levere relevante annoncer, fordi de kan målrette annoncerne efter, vores personlige oplysninger, synes godt om, og i nogle tilfælde vores internet browsing. Hvis det kan foregå på en måde, hvor vores data bliver beskyttet, så ser jeg ikke noget problem i det.

Disclosure:

Da denne artikel blev skrevet ejede jeg aktier i følgende selskaber, som konkurrere på SoMe området:

  • Facebook (FB)
  • Microsoft (MSFT)
  • Apple (AAPL)

Det har kun bidraget til, at jeg har læst mere om emnet end de fleste; jeg har ingen interesse i, om et socialt medie bygger på bruger-betaling eller om det er reklamebaseret. I Facebooks tilfælde kan jeg, som investor, måske endda se fordele ved, at introducere en betalingsmoddel.

Fortæl os hvad du tænker:

  1. Ombudsmanden mener at Facebooks Inviter funktion er ulovlig - men er det nu også en fornuftig afgørelse? Det mener jeg ikke, at det er!

Flere i: SoMe