En guide til Telenor ZyXEL 2601HN-F1 router
Sådan logger du ind på din router fra telenor.
Af. Jacob
Edited: 2019-12-12 00:13
Denne vejledning henvender sig nok mest til Telenor kunder, men der kan også være relevante informationer for kunder hos andre udbydere.
ZyXEL 2601HN-F1 er en forholdsvis stabil router, dog har jeg selv fået udskiftet to af slagsen, som begge afgik ved døden af samme årsag. Desuden har jeg også oplevet forbindelses problemer med visse trådløse enheder på routeren.
Der skulle ikke være nogle fare forbundet med, at ændre på indstillingerne i ens router. Normalt får routeren ganske vist indstillingerne automatisk fra udbyderen, men lejlighedsvist kan man opleve problemer med den automatiske tildeling, og så kan det være, at man bliver tvunget til, at indstille routeren selv. Det er også meget normalt, at man må port-forwarde sin router, for at få forbindelse med visse spil og programmer. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis man har en web-server tilsluttet.
Port forwarding
I forbindelse med port forwarding, så anbefales det, at man reservere IP adressen til den tiltænkte enheds MAC adresse på netværket. Derved undgår man konflikter med andre enheder på netværket, som tilslutter automatisk. Ellers kan de stjæle IP adressen fra den enhed, som ens forward ellers er tiltænkt.
Kendte problemer med ZyXEL 2601HN-F1
Jeg har oplevet at routeren lige pludselig, efter måske 1-2 års brug, ikke ville modtage forbindelses-informationerne fra Telenor automatisk mere. Telenor ville så sende en ny router med posten, men det kan godt tage lidt tid. I mellemtiden kan det muligvis godt lade sig gøre, at konfigurere internettet manuelt. Det kan man læse om i afsnittet om manuel konfiguration. Jeg har selv gjort det en gang, imens jeg ventede på at modtage ny router, i det at jeg havde mistet tålmodigheden.
Routeren kan også opføre sig mærkeligt, når man har en web-server tilsluttet. På nogle tidspunkter kan det godt lade sig gøre at tilgå serveren via WAN IPen - eller via det tilknyttede domænenavn. Men på andre tidspunkter vil man opleve timeout på forbindelsen. Det er dog kun et problem lokalt, da folk udefra tilsyneladende stadig kan tilgå hjemmesiden. Problemet løser nogle gange enten sig selv efter et stykke tid, eller ved at man slukker og tænder for routeren. Folk udefra kan dog godt komme ind på ens hjemmeside, men altså ikke enheder som er tilsluttet samme LAN som serveren.
Ovenstående problem kan løses ved manuelt at indtaste LAN IP adresserne i host filen på dit operativsystem. Det har dog den ulempe, at lokale IP adresser fremgår i din servers log filer i stedet for din WAN IP.
Slutteligt så har jeg også oplevet problemer med visse trådløse enheder. Ofte nægter de simpelthen at forbinde til WI-fi overhovedet. Nogle af enhederne, som kunne forbinde, ville miste forbindelsen efter et længere stykke tid, hvorefter de så ikke kunne forbinde igen, før man genstartede routeren.
Sådan logger du ind på routeren
For at logge ind på din ZyXEL 2601HN-F1 router fra Telenor indtaster du følgende adresse i dit browser vindue:
http://10.0.0.1:2033/
Du kan også logge ind via telnet, det gøres med følgende kommando:
telnet 10.0.0.1 23023
Som brugernavn skriver du bare admin og i kodeord skriver du dit dsl kodeord. Hvis det ikke virker, eksempelvis hvis din router er blevet nulstillet, skal du sandsynligvis skrive 1234 som kodeord i stedet for. Det kan også være, at dit brugernavn er det samme som dit brugernavn på dit dsl abonnement.
Hvis routeren er blevet nulstillet, kan det også være, at adressen til routeren har ændret sig. I så fald vil den sandsynligvis være tilgængelig på http://192.168.1.1/, hvis det heller ikke virker, kan man ofte se routeren på lokalnetværket, når ens computer er forbundet til den. Her vil adressen fremgå tydeligt.
Efter et reset kan routerens lokale IP have ændret sig, derfor er det vigtigt, at man giver ens computer tid til at forbinde til routeren, før man forsøger at logge ind på den. Mange har måske fejlagtigt troet, at deres router var i stykker, når i virkeligheden det var deres computer som ikke havde forbundet til routeren endnu.
Manuel konfiguration af forbindelse
Normalt henter routeren selv konfigurationen fra Telenor, men hvis man enten ønsker at indstille sin router selv, eller hvis der er problemer med den router Telenor har leveret, kan de følgende indstillinger muligvis bruges.
Følgende indstillinger skulle virke for Telenor kunder med fast IP:
General
Name: InternetService
Type: ADSL
Mode: Routing
WANServiceType: PPP over ATM(PPPoA)
IPv6/IPv4 Mode: IPv4 Only
ATM PVC Configuration
VPI[0-255]: 0
VCI[32-65535]: 32
Encapsulation Mode: VC/MUX
Service Category: UBR Without PCR
PPP Information
PPPUsernName: dslxxxxx
PPPPassword: examPle
Authentication Method: Auto
Use Static IP Address: CHECKED
IP Address: Spørg evt din udbyder, hvis du ikke ved det
Routing Feature
NAT Enable: CHECKED
Address Mapping Enable: CHECKED
DNS Server
Use the following Static DNS IP Address: CHECKED
Primary DNS Server: 212.242.40.3
Primary DNS Server: 212.242.40.51
De indstillinger som ikke fremgår ovenfor, skal efterlades på deres standard værdier. Derfor, reset routeren hvis du har pillet ved noget, eller hvis du er i tvivl. Udskift også DSL brugernavnet og passwordet med dit eget – det skulle gerne stå i brevet fra Telenor.
Alternativt til Telenors DNS servere kan man bruge OpenDNS eller Googles DNS.
Googles DNS
8.8.8.8
8.8.4.4OpenDNS
208.67.222.222
208.67.220.220
Fortæl os hvad du tænker:
Well, Telenor leverede mit udstyr for 7 år siden med email og hjemmeside. Inden jeg på "Mit Telenor" nåede at ændre på brugernavn og password, nedlagde de min email og hjemmeside. Og henviste mig til at få en email adresse hos jubee. Som bekendt svarer Telenor ikke på henvendelser. - Dog, måske efter meget lang venten på svar. Tror Telenor er den samme i dag som dengang. De står også svagt på Trustpilot med en score på kun 6/10.
Hvordan får man ændret de 2 data uden "Mit Telenor". Mon man ikke er nød til at finde en anden ISP.
Den router du beskriver, er også den jeg har. Den har et besynderligt og helt uacceptabelt firmware, eftersom den likviderer ens adgangs password. - Indbygget virus. Du skriver noget om det. Gør nyere modems det samme ?. Det er jo ikke til at regne med at have sådan noget brass.
Det er vist på tide at komme af med Telenor. DanskNet ser ud til at være bedre.
[
Udskift også DSL brugernavnet og passwordet med dit eget – det skulle gerne stå i brevet fra Telenor.
]
Men tak for orienteringen.
Med venlig hilsen
Ejvind
Jeg tror de fleste routere i dag har automatiske funktioner fra internetudbyderen, den eneste måde at undgå det på, er ved at købe sin egen router.
Nu er det længe siden jeg skrev artiklen, men jeg kan godt huske de problemer jeg havde med den router. Det er helt klart den mærkeligste router jeg har været i berøring med. Jeg har stadig ikke fundet ud af, hvorfor jeg lejlighedsvis ikke kunne tilgå min server fra LAN via WAN.
Private internetforbindelser er mega ustabile, og det har ikke nødvendigvis noget med udbyderen at gøre. Andre routere jeg har prøvet, har slet ikke givet problemer i samme omfang.