Ændring af pendlerkort- kombi på rejsekort.dk
Jeg kunne ikke ændre min pendlerkort aftale på rejsekort.dk, så derfor skrev jeg dette sure lille blog-indlæg.
Af. Jacob
Edited: 2023-06-19 18:21
Digitaliseringen i Danmark ret dårligt udført, og det er nok mere eller mindre uden undtagelse. Måske specielt MitID (Som dog er en anden snak). Det offentlige formår bare ikke at skabe gode IT løsninger. Eller.. Faktisk bliver det jo forbedret hen ad vejen, og så er jeg egentlig også tilfreds. Vi kan jo ikke forvente perfektion fra start ;-)
Jeg så gerne, at man brugte mere open source og decentralisering af diverse løsninger – specielt noget så essentielt som MitID, fordi vi kan jo ikke leve med, at systemerne bliver for dyre, usikre, og/eller bliver lagt ned i perioder pga enkelte småfejl eller overbelastninger af enkelte servere.
Går jeg ind på rejsekort.dk, er det første jeg oplever irritation over et oldnordisk hjemmeside design. Jeg kan godt leve med dårligt design, men i det her tilfælde afspejler designet sig jo også i manglen på funktionalitet. Og nu er det nok lidt min indre Web Designer, som kommer op i mig, så med dårligt design mener jeg faktisk bare, at det ikke er særlig æstetisk eller praktisk udført.
Hjemmesiden løser dog opgaven med at bestille nyt rejsekort, og tanke op, hvilket den faktisk gør godt – men hvordan med pendlerkort? Da jeg skulle ændre aftalen på mit pendlerkort opdagede jeg, at denne simple funktionalitet ikke var implementeret – jeg måtte tilsyneladende stoppe min eksisterende aftale, før jeg kunne oprette en ny aftale!
Det er i sig selv et kæmpe UX problem, og det er aldeles imponerende, at man ikke har fået det fikset.
Hovedpinen stopper dog ikke her, fordi inden jeg kunne oprette en ny pendlerkort aftale med min nye rejserute, så var jeg først tvunget til at opsøge nærmeste station for at foretage et tjek ind- og ud; det skulle jeg gøre, for at den registrerede min stoppede aftale på selve kortet.
Det burde være en relativ simpel ting, at få den slags til at opdatere automatisk, og det burde bestemt ikke være noget som blokere for, at man kan oprette en ny aftale. Uanset hvilke ændringer man foretager sig, så burde de endelige ændringer være de gældende, og dermed dem som skal overføres til kortet ved næste tjek-ind. Altså, teknisk set burde det være nemt at finde ud af, hvilke ændringer, som er de gældende.
Hele problematikken kunne selvfølgelig have været undgået, hvis man havde gjort det muligt at ændre pendlerkort aftaler via rejsekort.dk. Og nu bliver jeg så sur!
Er der egentlig noget at sige til, at kunder bliver mega sure? Jeg har i over ét år betalt ca 1.500 kr. om måneden for mit pendlerkort-kombi personlige rejsekort. Service niveaut er derimod helt i bund – ofte kan man ikke en gang få sig en siddeplads i myldretiden, og folk er tilmed højrøstede i toget, til stor gene for andre rejsende. Hvad betaler vi for? Det er bestemt ikke comfort eller flot, æstetisk web design.
Få dog nogle Multimediedesignere fra KEA til at lave designet gratis for jer som studieprojekt, hvis I ikke selv gider – så skal jeres egne udviklere bare implementere det. Oh ja, jeg tog en Multimediedesigner uddannelse på et tidspunkt (deraf min insider viden).
Og hvorfor er det lige, at tjek-ud genvej er en adskilt hjemmeside? Det giver ingen mening. Lav det dog samlet på en hjemmeside – det kan da ikke være så svært!
Fortæl os hvad du tænker: