Kontraktmodellen
En vejledning og forklaring på brugen af kontraktmodellen.

Edited: 2017-09-02 15:43

Kontraktmodellen, som man kan se en grafisk repræsentation for ovenfor, kan anvendes til at udhente detaljer fra en tekst, eksempelvis eventyr. Modellen er også kendt som hjem-ude-hjem eller harmoni-disharmoni-harmoni modellen. Selvfølgelig passer modellen bedre på nogle tekster, end den gør på andre. Det vil eksempelvis være svært, at anvende kontraktmodellen på noveller.
Modellen viser de forskellige tidspunkter i en given histories handlingsforløb. Typisk bliver modellen anvendt på eventyr, men kunne også anvendes på andre genre; det som kræves, for at den kan anvendes, er at handlingsforløbet i historien passer med modellen.
Kontrakt - Hjemme
Subjekterne i historien befinder sig på rejsens udgangspunkt, eller et sted før rejsen rigtigt begynder. Der hersker "harmoni" og alt er ofte godt. Et eksempel kunne være fra Ringenes herre, før Gandalf opdager sandheden om ringen (kontraktbruddet).
Kontrakt - Ude
Der er på dette tidspunkt i handlingsforløbet, sket et eller andet. En konflikt er opstået, og hovedpersonerne i historien skal førsøge at finde en løsning på konflikten. De har bevæget sig væk fra "hjemmet", og er begyndt på deres rejse igennem historiens univers.
Genetablering af en kontrakt
Når subjekterne i historien igen er nået "hjem", så siges det, at de har nået deres "objekt". I ringenes herre er målet for subjekterne, at få destrueret ringen og vundet krigen.
Fortæl os hvad du tænker: