Fordele ved Udbyttebetalende Aktier

Noget af det fede ved udbytte er, for små investorer, at kurtagen ikke har så står betydning for dine investeringer.

971 visninger
d

Af. Jacob

Edited: 2019-12-11 23:51

Der er flere fordele ved udbyttebetalende aktier, og denne artikel er bestemt ikke tiltænkt som en færdig liste, men som inspiration til hvordan man kan investere. Du må meget gerne tilføje flere fordele i kommentarfeltet, hvis du kender til fordel, som jeg har overset.

Coca Cola (CO) og Pepsi (PEP) er nogle af de mest kendte udbyttebetalende virksomheder, men senest er Microsoft (MSFT) og Apple (AAPL) også begyndt at betale udbytte.

En af de bedste grunde til at investere i udbytteaktier er, at man ikke behøver at sælge sine aktier for at få penge imellem hænderne. Det gør det også meget sjovere at investere.

Geninvestering af udbytte

En fordel kan være, at nogle udenlandske virksomheder tilbyder geninvestering af den udbytte, som man får fra dem, uden at man skal betale kurtage. Det gælder eksempelvis GAIN (Gladstone Investment Corporation), som jeg selv ejer. Det kræver en konto hos computershare. Men om det virker for os med dansk depot, ved jeg ikke, da jeg endnu ikke har undersøgt det.

Det kunne ellers være et fint alternativ til M1 Finance, som desværre ikke er tilgængelig for os Danskere.

Dog kan jeg også se fordele ved at få udbytten udbetalt, da man så selv kan bestemme hvad, man ønsker at investere i. Her er kurtagen altså en lille pris at betale, for den ekstra frihed det giver at få udbytten udbetalt. Det kræver blot at man venter lidt med at investere igen, hvis man vil undgå et minus i starten.

Når man har lidt flere midler at rykke rundt med, så vil man ikke skulle vente overhovedet. Og selv med færre midler, der kan det ofte betale sig, da kurtagen vil være tjent hjem efter et antal udbytte betalinger.

Udbytte kompensere i nedgangstider med faldende værdi

Selvfølgelig kan en investering også falde i værdi, men ofte vil den faktisk stige igen over længere tid, og så er udbyttebetalende virksomheder altså en fordel, da man så tjener penge selv i nedgangsperioder.

Selvfølgelig kan man også sprede sine investeringer over flere aktier, for derved at gardere sig imod pludselige store tab på enkelte aktier. Jeg ser selv sådan på det, at det ene ikke behøver udelukke det andet.

En god regel for spredning er, at enkelte investeringer ikke bør overstige få procent point. Jeg satser selv på, ikke at gå meget over 10% på enkelte aktier. Det afhænger dog også af, hvor godt jeg har undersøgt de virksomheder, som jeg investere i. Man bør altid investere på et veloplyst grundlag, og det gælder også når man vælger udbytte aktier.

Udbytte kompensere for kurtagen på handler

Når man handler med aktier vil man oftest skulle betale kurtage, hvilket er hvad det koster at gennemføre en handel. Heldigvis er det ikke det helt store, og ofte kan det faktisk godt betale sig, selv at investere små penge beløb. Det gælder særligt hvis man investere i udbyttebetalende virksomheder.

Hvis vi investere i udbytte aktier, så vil det, på længere sigt, mere end kompensere, for det vi betaler i kurtage. Faktisk tænker jeg ikke selv så meget over kurtagen længere, da den, for mig, hurtigt er tjent hjem igen. På NordNet er kurtagen ca 13 USD per handel for amerikanske aktier. Hvilket er hurtigt tjent hjem igen – selv hvis man investere for mindre beløb.

Opnåelse af høj Yield on Cost (YOC)

Yield on Cost er det afkast, i procent, som du kan forvente med udgangspunkt i den oprindelige investering.

En af de fedeste fordele ved udbyttebetalende aktier er, at vi kan opnå en høj Yield on Cost, hvis vi lader vores investering være, uden at sælge vores aktier. Det skyldes at, virksomhederne typisk hæver deres udbytte over tid. Mange virksomheder hæver eksempelvis deres udbytte hvert år, hvis deres regnskab ellers tillader det.

Fokuser på de langsigtede mål

Det er de langsigtede mål, som betyder noget når man investere. Du kan være sikker på, at selv små udbyttebetalinger er noget, der kan mærkes længere ude i fremtiden. Det betyder ikke så meget om du har fået hentet kurtagen hjem igen, det vil du gøre, hvis du lader pengene være længe nok, og hvis du kan tåle at se dine aktier stå i minus i en periode.

Danske aktier er kedelige hvad angår udbytte. Hvis man har en udbytte fokuseret investeringsstrategi, så skal man være opmærksom på, at de Danske aktier typisk kun betaler udbytte en gang om året. Med amerikanske aktier får du ofte udbytte 4 gange om året, og nogle betaler endda på månedsbasis (GAIN, EPR, O + flere andre).

Nu er det ikke fordi, vi skal stirre os blind på Amrikanske aktier. Det kan bestemt også lade sig gøre med Danske Aktier. Her skal man bare tage højde for den laver udbetalingsfrekvens ved at handle ud fra den gennemsnitlige udbytte indtægt.

Fortæl os hvad du tænker:

  1. Så opnåede man lige en sharp kvot i top 10 på NordNet, men sharpe ratio er ikke det mest afgørende.

Flere i: Investering