Nej, 5G er Ikke Farligt

Nej 5G er ikke farligt, og lad os så komme videre til noget andet.

694 visninger

Edited: 2019-09-18 15:26

Der har nu i længere tid floreret forskellige forkerte, og ofte direkte vanvittige, påstande om, blandt andet, 5G teknologi på Facebook. En af påstandende går ud på, at 5G er skadeligt.

Det er noget, som jeg personligt er godt træt af. Det skaber utryghed og dårlig stemning.

Men man behøver faktisk ikke være specielt videnskabeligt anlagt, for at kunne afsløre at der er tale om "falske nyheder". Jeg tror det er vigtigt, at stille fokus på troværdigheden hos kilderne til påstandende, fordi så behøver folk ikke bruge så meget energi på den videnskabelige del.

Det typiske for den slags falske nyheder er, at de optræder meget aggressive, opblæst, og sensationalistisk i deres sprog. Jeg har tidligere skrevet en lang artikel på Engelsk om det her.

Oftest vil der også blive anvendt subjektive argumenter til at underbygge en påstand, hvor man forsøger at appellere til følelser frem for fornuften. Hvis man endeligt har videnskabelige studier eller folk med fag-relevant baggrund bag sig, så er der oftest tale om mangelfulde studier og utroværdige folk. Det kan man ofte hurtigt fastslå ved en simpel Google søgning. Hvad siger andre videnskabsfolk eksempelvis? Hvad er konsensus?

Subjektive argumenter

Som nævnt i den engelske artikel, så vil der typisk blive brugt subjektive argumenter, for at underbygge en given påstand. Der appelleres først og fremmest til folks følelser (Pathos) i stedet for fornuften.

Folkene bagved påstandende er ikke i besiddelse af ydmyghed og udtrykker sjældent selv-kritik.

Selvom man påstår, at have videnskabelige beviser der underbygger en påstand, så ser vi, igen og igen, når vi nærlæser de pågældende studier, at det ikke er tilfældet. Studier bliver ofte kritiseret for at være mangelfulde, og når man ikke erkender åbenlyse mangler, så går det udover ens troværdighed.

Manglende troværdighed

Utroværdige folk vil typisk forsøge, at underbygge deres påstande ved at håndplukke studier. I det her tilfælde, til at overbevise folk om, at 5G skulle være skadeligt. De forholder sig ikke kritisk til studierne, og de ignorere studier der viser det modsatte.

Selvom et studie, eller en påstået begivenhed, er blevet modbevist, eller bevist til ikke at have fundet sted, så bliver de ved med at bruge/dele tingene på sociale medier og igennem andre kanaler. Var man ansvarsbevidst, så ville man selvfølgelig stoppe med at vidreformilde tingene og erkende, at man tog fejl.

Vi kan altså konstatere, at bagmændende åbenbart lever i vrangforestillinger, eller ikke har viljen til at tale sandt.

De her idéer er desuden ofte afhængige af præmissen om, at der skulle findes en slags "stor global konspiration" – hvilket ikke er realistisk. Alene ud fra det, kan de hurtigt afvises.

Mangelfuld information

En fare ved at fokusere for meget på de her idéer er, at de overser ting, som vi ved er farlige, og som vi rent faktisk har beviser for. Skræmmekampagnen imod 5G er primært baseret på uvidenhed, løgne og mangelfuld information.

Vi kunne nævne nogle af farene, de overser, i en brugervenlig usorteret liste. Hvis vi starter med stråling, så kunne vi nævne følgende:

  • Kosmisk stråling
  • Stråling ved flyrejser
  • Radon i utætte huse
  • Indtagelse af kalium-40 (Eksempelvis fra Bananer og andre fødevare)

Det her er udelukkende ioniserende stråling i meget små mængder. Der findes ikke beviser for, at ikke-ioniserende stråling er skadelig, og derfor giver det ikke mening at tale om det. Hvis det havde været farligt, så ville det have givet tydeligt udslag i de mange studier på området!

Det er også mange andre ting, som de fleste af os i forvejen kender, og som ellers føre til flere dødsfald end den farlige ioniserende stråling. Nogle af dem kunne eksempelvis være:

  • Alkohol
  • Rygning
  • Fedme
  • Kost og mangel på motion

Fornuftigt set giver det altså ingen mening, at man bruger så meget energi på, at sprede utryghed over noget som ingen gang kan måles. Det er virkeligt dumt. Fokuser dog først på de ting, som rent faktisk kan måles – det er dem som udgør den største trussel!

Links

  1. Frygten for 5G spreder sig på et uvidenskabeligt grundlag - videnskab.dk

Fortæl os hvad du tænker: