Computer Optimering

Gamle computere, som med tiden er blevet langsomme, kan ofte nemt optimeres og sættes i stand. Læs mere i de her Vejledninger.

  1. Almindelige årsager til fast-frysninger på en computer, inklusiv skærm og mus.
  2. Hvis du har en mekanisk harddisk, så skal du overveje at købe en SSD. Har du kun 4GB i RAM, så skal du opgradere til mindst 6-8GB.
  3. En langsom computer kan ofte gøres betydeligt hurtigere ved at foretage enkelte ændringer eller opgraderinger.

Vejledninger til Computer Optimering

Hvis din computer er blevet langsom, inficeret med malware eller bloatware, så har du fundet det helt rigtige sted. Vejledningerne her skulle gerne hjælpe dig til, at få optimeret din computer, og få fjernet diverse snavs som måtte have ophobet sig igennem tiden.

Opgrader din Harddisk og RAM

Som du også kan læse i en af artiklerne, så er 4 GB i RAM er ikke længere nok. Ofte er årsagen til, at vi oplever en computer er blevet langsom, at de programmer vi bruger er blevet mere krævende. Eksempelvis kan en web-browser godt tage op imod 1 GB RAM i dag, uden at regne plugins med, hvor den måske kun brugte få hundrede megabytes før i tiden. Web-browsere bliver hurtigt mere avancerede, og vil derfor kræve mere hukommelse med tiden.

Hvis du stadig har en mekanisk harddisk, så kan det føles ekstra langsomt, fordi der pludselig er mere data at indlæse, uden at harddisken er blevet hurtigere. Det gør det bestemt ikke bedre, at Windows 10 har flere opgaver som køre i baggrunden, og tager ressourcer fra harddisken. En af de bedste opgraderinger til en gammel computer, kan derfor være, at få investeret i en SSD harddisk.

Kombinationen af for lidt RAM og mekanisk harddisk er helt horribel, og kan faktisk få hele systemet til at fryse fast i flere sekunder, fordi der swappes på harddisken.