RGB Farver

Når man angiver farver i HTML og CSS, så er RGB normalt mere læselige end HEX koder. Læs om hvordan du bruger RGB i denne vejledning.

1781 visninger

Edited: 2017-09-02 23:48

RGB kan bruges til at angive farver i HTML og CSS, og vil for de fleste være en del nemmere at forstå end HEX koder. RGB står for Rød, Grøn og Blå. Hver værdi har en maksimum værdi på 255 - det giver 255 * 255 * 255 muligheder, altså 16.581.375 mulige farver i alt.

For at give et bestemt HTML element en baggrundsfarve, kan man benytte background egenskaben i CSS. I et eksternt stylesheet vil det se sådan her ud:

Nedenfor vises hvordan du angiver farver ved hjælp af RGB i CSS.

#MitElement {
  background: rgb(255, 255, 255); /* Giver en helt hvid baggrund */
}

Man kan uden problemer prøve andre værdier inden for 0-255, uden at man risikere at bruge en ugyldig kode.

Tip: man kan bruge et program, som eksempelvis Gimp eller Paint.NET, til at hjælpe med at finde gode farve kombinationer. Både HEX og RGB værdierne er tilgængelige i de fleste gode programmer.

Hvis man i stedet ønsker at angive farven direkte i HTML koden, kan man bruge style attributten på elementet:

<body style="background:background: rgb(0, 0, 255);">
</body>

Skal du bruge RGB eller HEX koder?

Der er faktisk ikke den store forskel. Det afhænger derfor mest af, hvad du selv foretrækker. Men for mange vil RGB nok være mere læselige end HEX koder.

En anden mulighed er at bruge RGBA, hvor bogstavet "A" henviser til alfa kanalen, hvilket tillader at man kan lave gennemsigtige farver. Hvis det er et mål, så vil RGBA være en klar fordel.

Fortæl os hvad du tænker:

  1. Der er flere måder at indsætte billeder på i HTML, her kan du læse om nogle af dem.
  2. Sådan styrker du dit design med hover-effekter i CSS.
  3. Når man laver links i HTML er der en række overvejelser man bør gøre sig, læs hvilke her i artiklen.
  4. Hvordan man skriver nyttige kommentarer, når man koder HTML.
  5. GDPR.. Fra notifikationer til indholds-blokerende popups og cookie-walls.

Flere i: Webdesign